Sex og graviditet

Hvordan får man sex og graviditet til at gå op i en højere enhed?

Det anbefales ikke at man bruger vibrator indvendig under graviditet, da det teoretisk kan give moderkageløsning. På det udvendige område er det ikke noget problem, men være opmærksom på, at i sidste stadie af graviditeten kan en orgasme sætte følelsen af plukveer i gang.

Sex og graviditet går hånd i hånd

Det er helt normalt for gravide kvinder at have øget sexlyst. Men det er også helt normalt at deres hormoner tager et styrtdyk, og de mister interessen for sex. Nydelsen ved sex afhænger af energiniveauet. Første og tredje stadie er ofte de hårdeste, derfor er andet stadie tit der, hvor kvinden har mest energi. Lyt til hinanden og nyd tiden sammen.

Stillinger

Det kan være svært at finde gode stillinger, efterhånden som maven vokser på kvinden. Bagfra eller ”Doggy Style” er ofte et godt bud. Puder under armene, maven og bryst kan give støtte. Placer puderne på strategiske steder, så stillingen bliver mest bekvemt. Med stillingen bagfra kan penis trænge dybt ind og kan stimulerer g-punktet mere direkte. Stillingen gør også at begge kan bevæge sig mere frit.

En missionær stilling, hvor kvinden sidder mere op, kan være mere behageligt for hende end at ligge på ryggen. Især efterhånden som maven vokser, også for ikke at have partnerens vægt mod maven. Partneren får mere plads til at stimulerer klitoris under samlejet, når kvinden sidder op. Men det skal gøres forsigtigt, da alt er mere følsomt på en gravid kvinde.

Stillinger, hvor kvinden er oprejst, fremkalder sjældent svimmelhed og er en god idé, hvis hun lider meget af morgenkvalme. Ved at holde fast i partneren kan kvinden bedre styre bevægelserne og bevare kontrollen.

Gennem hele graviditeten er ”side ved side” en stilling, hvor man kan tilpasse efterhånden som maven vokser og der kan laves mange forskellige variationer af den. Partneren kan f.eks. enten ligge eller sidde på knæ ved kvinden. Det er også en stilling, hvor der er god mulighed for at holde den intime nærhed med øjenkontakt.

Kvindens stofskifte øges med 25% under graviditeten. Hedeture er helt normalt, så det er vigtigt at indtage rigeligt med væske.

Der kan af forskellige grunde opstå blødninger under samleje. Sker det, skal I søge læge før I har mere sex. Det betyder ikke altid noget alvorligt, nogle gange kan det skyldes at moderkagen trækker sig tilbage. Men det er altid bedst at være på den sikre side.

5 meninger om “Sex og graviditet”

  1. Hejsa, jeg har læst et par indlæg på din blog.. Jeg er på udkig efter noget sexlegetøj eller et par gode bud på en vibrator og har fundet disse SexShop.. Er det nogen du kan anbefale eller andre forslag ?

    1. Det er vigtigere du vælger det rigtige legetøj til dig end en bestemt butik/webshop. Så gå efter et sted, hvor du får en god vejledning. Alt efter hvor du bor i landet er der jo også fysiske butikker, hvor du kan mærke vibratorens styrke og få en personlig vejledning af personalet. Fun Factory er et super godt mærke til en fornuftig pris og de har stort set en model til enhver smag/lyst 😉

Lukket for kommentarer.