Kropssprog

Folk danner sig et varigt indtryk af dig på 1½ minut. Den bedste måde at gøre et godt indtryk på nye mennesker, er at have et åbent og imødekommende kropssprog. Korslagte arme og ben, signalerer en lukket person. Skuldre, der altid hænger, er tegn på permanent skuffelse eller tunge byrder. Løftet, fremadskudt skuldre kan opfattes som fjendtlige. Tænk over at åbne op, ved ikke at lægge noget over kors. Træk skuldre op mod ørerne og rul dem så bagover og nedad. Så får du et kropssprog, der får dig til at se selvsikker ud, og dine skuldre vil virke bredere og udstråle styrke.

Vis du er klar til at møde verden

Din gang er en stor del af dit kropssprog og viser meget om, hvad du er for en person. Med en sjusket og slatten gang, fremstår du også som en sjusket og slatten person. Hvis du ikke engang gider løfte fødderne når du går, hvad gider du så? Ret ryggen når du går, vis med din gang, at du er klar til at møde verden. Gå i et fornuftigt tempo. Stormer du derudaf, virker det som om du har for travlt til dine omgivelser og medmennesker. Mens for langsom gang, kan få dig til at fremstå træt og ugidelig.

Direkte, vedvarende øjenkontakt får dig til at virke mere selvsikker, tiltrækkende og ærlig, da vi viser vores følelser, når vi ser andre i øjnene. Det er rigtigt at solbriller kan øge vores sexappel, fordi det giver en mystik, at man ikke kan se folks øjne. Men hvis du vil vise andre, at du gerne vil lukke dem ind, må du tage dine solbriller af og få øjenkontakt med dem. Er du for genert til at se nye mennesker i øjnene, så snyd. Ret dit blik mod deres næsetip eller pande. Det er mindre intens for dig og de vil ikke opdage det, hvis bare du husker at flytte blikket og have direkte øjenkontakt i korte sekvenser. Når du er mere tryg ved dem, kan du altid holde øjenkontakt i længere tid. Og når du ikke ser dem i øjnene, så prøv at lægge mærke til deres kropssprog. Måske lærer du noget om dem, du eller ikke ville opdage.

Smil, du er til fest

Når du ankommer til en fest, så gå i en lige line, gennem rummet. Se ud som om du har et mål. Hvis du tripper forvirret rundt, uden at vide hvor du er på vej hen, kommer du til at virke usikker og nervøs. Det er altid en god idé, at starte med at finde værten eller den person, der har inviteret dig til festen. Smil bredt og vis, at du er glad for at være der. Lad være med at overdrive dit smil så meget, at det fremstår kunstigt og kikset. Hvis du konstant piller ved dit tøj, kan du opfattes som alt for optaget med dit eget udseende eller super nervøs. Selv måden du holder dit glas på, kan sender signaler. Holder du det højt hævet, kan det virker som om, du prøver at skjule dig bag noget.

De signaler du sender med dit kropssprog

Hvis du er i tvivl om, hvilke signaler du udsender, så prøv at optage hvordan du går og se videoen. Stil dig foran spejlet og studerer dig selv. Forstil dig, at du møder et nyt menneske. Hvordan smiler du til personen? Snak også højt med dig selv, ligger dit tonelege for højt eller for lavt? Folk skal kunne høre hvad du siger, men du behøver jo ikke, at råbe ørerne af dem. Det er det samme med din talehastighed. Snakker du så hurtigt, at ingen kan følge med eller er de faldet i søvn, inden du er færdig med en sætning. Tænk også over, at dine fødder skal pege mod den person, du taler med. Det viser, du er engageret i samtalen og ikke på vej væk eller, mere interesseret i noget andet.

Det er tit en god idé, at få andres syn på hvordan dit kropssprog opfattes. Så spørg en ven. En der er ærlig og som du kan tåle kritik fra. Prøv også at lægge mere mærke til kropssproget hos de politikkere du ser i fjernsynet. Du bliver mere bevidst om dine egne signaler, når du bliver bedre til at se dem hos andre.

Det er en meget brugt kliche, men smil nu til verden, så smiler den også til dig!